Idrætsfysioterapi

"Jeg kender Christian Hagensen fra min tid som spiller i FCK Håndbold. Jeg oplevede Christian som en faglig kompetent og engageret idrætsfysioterapeut. De bedste anbefalinger herfra!"
Klavs Bruun Jørgensen, tidligere professionel håndboldspiller og nuværende træner for kvindelandsholdet i håndbold.

En idrætsfysioterapeut er en fysioterapeut som via sin uddannelse og sit arbejde har specialiseret sig i idrætsskader.


En idrætsskade behøver ikke være opstået i forbindelse med idræt. Man kan få den samme skade ved at vride om på anklen mens man arbejder i haven, som hvis man vrider om under en håndboldkamp. Behandlingen kan være den samme, men forskellen er om man bare skal tilbage til haven, eller om man skal tilbage på håndboldbanen.
Det er her en idrætsfysioterapeut bliver en vigtig samarbejdspartner.

I Vesterport Fysioterapi undersøger vi dig grundigt både klinisk og med ultralydsscanning, og sammen med dig planlægger vi et genoptræningsforløb ud fra vores undersøgelsesfund samt dine forventninger og ambitioner.

Christian tog eksamen i idrætsfysioterapi i 2006 og har udover 15 års erfaring med idrætsskader i privat praksis også erfaring fra højeste niveau indenfor den danske sportsverden. Han har således arbejdet for blandt andet Randers FC, været sundhedsansvarlig i FCK håndbold for både damer og herrer i Håndboldligaen samt arbejdet for Dansk Håndbold Forbund som fysioterapeut indenfor talentudvikling.

Så uanset om du har en korsbåndsskade, skulderskade eller andet, er du i trygge hænder igennem hele dit genoptræningsforløb i Vesterport Fysioterapi.